Forebyggelse af radonindtrængning i eksisterende bygninger

I eksisterende bygninger med utilstrækkelig tætning vil det normalt kræve store indgreb i gulvkonstruktionen at etablere en effektiv tætning. Det er især vanskeligt ved huse med terrændæk, hvor radonproblemet er størst, mens det er noget lettere ved huse med kælder eller tilgængelig krybekælder.

Før man overvejer tiltag i en eksisterende bygning, bør man få målt radonindholdet i indeluften. Dette kan gøres ved hjælp af et såkaldt dosimeter, der anbringes i fx opholdsstuen i en til tre måneder. Dosimetre kan købes hos flere leverandører. Dosimetret sendes med posten fra et målelaboratorium tilknyttet leverandøren, hvorefter det opstilles i boligen. Efter målingen sendes dosimetret tilbage til analyse og vurdering af årsmiddelværdien, som bliver dokumenteret i en målerapport. Årsmiddelværdiens usikkerhed skal ligeledes fremgå tydeligt af målerapporten. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes en liste over firmaer i Danmark, som tilbyder måling af radon. Det er vigtigt, at alt måleudstyr kalibreres og kontrolleres jævnligt, samt at der i de benyttede metoder og resultater er sporbarhed til internationale standarder.

 De mest repræsentative målinger fås forår og efterår. Radonkoncentrationen vil normalt være højere om vinteren og lavere om sommeren. Man bør sikre sig at få opgivet en måleværdi der er korrigeret for årstiden.

Er indholdet under 50 Bq/m³, er der ingen tegn på betydende utætheder, og er indholdet under 100 Bq/m³, er der normalt ikke grund til at foretage indgreb. Er indholdet mellem 100 og 200 Bq/m³, bør der iværksættes enkle foranstaltninger, og er indholdet over 200 Bq/m³, bør der altid tages skridt til at reducere radonindholdet og efterfølgende kontrollere at indgrebet har haft den ønskede effekt. På grund af den store usikkerhed kan målingen eventuelt gentages før der iværksættes tiltag.

Hvis det er muligt at tætne gulvkonstruktionen, er det den bedste måde at løse problemet på. Tegninger og eventuelt beskrivelser fra bygningens opførelse kan være en god hjælp ved vurderingen af mulighederne for tætning, men man skal være opmærksom på at de aktuelle forhold ofte kan afvige fra tegninger og beskrivelser. Kopier af tegninger kan ofte fås hos kommunens bygningsinspektorat.

Man kan også med fordel forøge ventilationen, specielt hvis den ikke opfylder kravene i de nugældende bygningsreglementer. Kravene til naturlig ventilation er beskrevet i afsnit 6.3.1, Ventilation i Bygningsreglement 2010 og uddybende forklaret i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (anvisninger.dk). Undersøgelser har vist at radonproblemet er mindre i boliger hvor disse krav er opfyldt. Det er dog ikke ubetinget en fordel at øge ventilationen, da forøget ventilation også kan øge undertrykket i boligen og dermed muligheden for at radonholdig luft suges ind i boligen. Undertrykket i stueetagen bør ikke være over 15 Pa (0,15 mBar). Regelmæssig udluftning vil alt andet lige reducere radonindholdet i indeluften og det reducerer samtidig fugtniveauet i boligen.

Forøget ventilation ved etablering af friskluftindtag (og aftræk fra vådrum og køkken, hvis det mangler) er en mulighed der under alle omstændigheder kan være med til atl forbedre indeklimaet generelt. Forsøg hvor der er etableret friskluftventiler, har dog vist at reduktionen er forholdsvis begrænset, typisk omkring 20 pct., men med store variationer.

Ved særligt store radonkoncentrationer er det formentlig nødvendigt at etablere sug under huset. Etableringen kan vanskeliggøres hvis der er indvendige fundamenter af beton. Et sug vil da kun være effektivt i det felt det føres ned i. Er de indvendige fundamenter af letklinkerbetonblokke kan suget have en effekt under hele huset. Forsøg har vist at sug, og specielt aktivt sug, er effektivt til reduktion af radonindholdet i indeluften.

Etablering af friskluftventiler i boligen for at opfylde de nugældende ventilationskrav vil medvirke til at reducere undertrykket. Er undertrykket for stort, kan det reduceres ved at etablere balanceret mekanisk ventilation, hvor såvel indblæsningen som udsugningen af luft styres. Er der allerede et sådant ventilationssystem, bør det justeres således at undertrykket minimeres, idet der fortsat skal være et lille undertryk. Balanceret mekanisk ventilation må ikke forveksles med simpel mekanisk udsugning. Ventilationens indflydelse på radonindholdet i indeluften er beskrevet i SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger.

Ved at etablere sug under gulvet opnås at trykforskellen mellem undersiden og oversiden af gulvet reduceres/forsvinder. Effekten af undertrykket i huset modvirkes dermed idet der ikke længere er en trykforskel til at sørge for opstrømning af radonholdig luft. Suget kan etableres som et såkaldt passivt sug, hvor et rør føres fra det kapillarbrydende lag under gulvet, gennem huset og op over tagryggen. Herved vil den såkaldte skorstensvirkning, forårsaget af temperaturforskel og vind, medføre en reduktion af trykket under gulvet og derved reducere radonindtrængningen i huset. Røret skal være isoleret hvor det føres gennem et uopvarmet tagrum. Etablering af trykudligning er beskrevet i SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger.

Bliver trykket under gulvet lavere end inde i huset, er der risiko for at fugtig rumluft suges ned gennem gulvkonstruktionens utætheder og kondenserer i isoleringen. Det anbefales, at gennemgå de fugtmæssige konsekvenser af en sådan situation i den aktuelle konstruktion.

Ved særligt høje radonkoncentrationer kan det være nødvendigt at anvende aktivt sug, hvor man monterer en ventilator på røret. Dette bør først gøres hvis det konstateres at det passive sug ikke er tilstrækkeligt og kun efter nøje gennemgang af evt. fugtmæssige konsekvenser. Når der er etableret aktivt sug, bør ventilatorens funktion og fugtforholdene i gulvkonstruktionen regelmæssigt overvågnes.

Man er nødt til at afveje fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Før der iværksættes omfattende foranstaltninger, bør man lade en ekspert vurdere den aktuelle bygnings konstruktion og komme med forslag til løsninger, da der er tale om komplicerede bygningsfysiske forhold for huse med henholdsvis terrændæk, krybekælder og kælder. I det følgende gives en række forslag til foranstaltninger, som kan indgå i afvejningen.

Terrændæk

Ved terrændæk hvor den primære konstruktion ud fra tegninger eller inspektion vurderes at være rimelig tæt, kan man specielt undersøge om rørgennemføringer er utætte. Trægulv på strøer som i figur 1 vil dog i praksis gøre det umuligt at foretage en effektiv inspektion, endsige tætning. Ved klinkegulv som i figur 2 er det mere realistisk at foretage inspektion og tætning.

Figur 1. Terrændæk hvor betonpladen ligger under fundamentsoversiden (trægulv på strøer). (Svarer til figur 5 i SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger).

Figur 2. Terrændæk hvor overside fundament svarer til overside betonplade (tynd gulvbelægning). (Svarer til figur 7 i SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger).

Krybekælder

Hvis der er krybekælder under huset, kan det undersøges om der er tilstrækkelig ventilation af krybekælderen, herunder om samtlige ventilationsriste til krybekælderen i fundamentet er effektive. Nogle typer kan lukkes for at hindre fodkulde om vinteren, men det bør ikke ske, da radonpåvirkningen normalt er størst om vinteren. Ristene kan også være blokeret af en eventuel efterisolering.

Er krybekælderen tilgængelig, kan det kontrolleres om luften kan cirkulere frit, se side 30 i SBi-anvisning 189, Småhuse. En tilgængelig krybekælder muliggør også tætning nedefra, hvilket eventuelt kan ske i forbindelse med efterisolering af gulvkonstruktionen. Det er naturligvis vigtigt at ventilationen ikke herved blokeres. En lem i gulvet til krybekælderen skal også være tæt.

Mekanisk udsugning fra krybekælderen kan også have en effekt, men bør kun benyttes efter omhyggelige undersøgelser, da risikoen ved at trække fugtig rumluft ned i den kolde krybekælder er større end ved en almindelig kælder, hvor temperaturen sædvanligvis er noget højere.

Kælder

Hvis der er kælder under huset, vil der yderst sjældent være høj radonkoncentration i stueetagen. Skulle det alligevel være tilfældet, kan man etablere mekanisk udsugning fra kælderen med en ventilator. Det vil reducere trykforskellen mellem kælder og stueetage og derved reducere radonkoncentrationen i stueetagen. Da undertrykket i kælderen forøges, vil det dog samtidig forøge radonkoncentrationen i kælderen. En anden mulighed er at tætne etageadskillelsen over kælderen nedefra.

For at reducere radonkoncentrationen også i kælderen, kan benyttes samme foranstaltninger som i stueetagen i forbindelse med terrændæk. Reduktionen vil samtidig reducere koncentrationen i stueetagen.

SBi-anvisning 232,  Radon - kilder og måling

SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger

Litteratur om radon i bygninger

Tilbage til 'Praktiske råd om hvordan man begrænse radon i bygninger'